En pate kan bruges både som forret, frokostret – eller i madpakken. Det er et hit her hos os. Jeg har givet kaninen følgeskab af nogle karljohan svampe, som har en dejlig kraftig svampesmag.
Pålæg
Oksepaté med hasselnødder
Paté er altid godt i madpakken eller som en forret. Også her ville jeg prøve at bruge oksekød. Jeg blandede det dog med en smule svinekød, for at det ikke skulle blive for voldsomt. Eksperimentet lykkedes, men jeg har af min bedste kritiker fået at vide, at næste gang må jeg gerne hakke nødderne lidt finere.
Husets paté
Jeg plejer mest at lave fransk landpate, når jeg laver pate af svinekød, men man skal jo spise varieret, så denne gang gemte jeg noget svinemørbrad midt i og marinerede kødet, inden jeg hakkede det. Det blev det ikke dårligere af.
Kaninpostej
Når jeg køber kaniner, parterer jeg dem altid, før jeg fryser dem ned. Jeg skærer lårene og ryggen fra og fryser det ned hver for sig, for vi to mennesker kan ikke spise en hel kanin. Når jeg parterer kaninerne, bliver der altid noget kød til overs, som jeg skærer af benene og bruger til en postej. Det skal blandes med lidt fedt, for kødet er meget magert.
Sandwichkylling med pesto
Mange nye ting opfindes som følge af et uheld. Jeg var ved at skære kyllingebryst ud til min Kylleryllepølse, og så gik brystet midt over. Nå, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg havde noget overskydende pesto i køleskabet, så det blev til en ny frokostvariant.
Kylleryllepølse
Ja, det er selvfølgelig et andet navn for kyllingerullepølse. Nu havde jeg lavet rullepølse af svin og ko, så nu var turen kommet til kylling. Det er i sagens natur ikke nogen stor pølse, man kan få ud af et kyllingebryst, men den blev god. Jeg valgte at lave den med krydderier som til club sandwich.
Okserullepølse
Jeg havde et lille stykke oksetyndbryst i fryseren. Egentlig havde jeg tænk at lave oksebacon af det, men så fik jeg den tankt: “Hvorfor ikke prøve at lave en okserullepølse?” Som tænkt, så gjort. Jeg brugte samme fremgangsmåde som til min almindelige rullepølse.
Capicola
Jeg har længe gået med tankerne om at prøve at salte og tørre mit eget pålæg, som de gør i Italien. Jeg forsøgte mig i det små med tørsaltet andebryst, og opmuntret af den success ville jeg prøve med et lidt større stykke kød. Det blev til et stykke nakkefilet af svin på ca 500 g. Og resultatet giver mig lyst til endnu flere forsøg.
- 1
- 2