Godt fra køkken og omegn
Eller sauerkraut – om man vil. Uanset, hvad man kalder det, er det lavet af kål, salt og tålmodighed. Det skal fermentere 1 – 2 uger, før man kan bruge det, men så kan det også gemmes og holde sig i meget lang tid. Jeg har kun lavet en lille portion, for det var første forsøg, men opskriften kan jo ganges op, hvis man vil lave mere.
I grønsagsskuffen lå nogle forskellige svampe, som havde set bedre dage. Der var både markchampignon og kantareller, men de var ikke længere til pænt brug. I stedet for at smide dem ud, lavede jeg en fond af dem sammen med et par lige så søvnige gulerødder og en trist porre. Ingen spild, men en dejlig svampefond.
Der var tilbud på rosenkål, men vi kunne ikke nå at få dem allesammen spist, før de blev dårlige, så for at det ikke skulle ske, har jeg prøvet at sylte nogle af dem. Man kan jo nærmest sylte alting, så hvorfor ikke også rosenkål. Jeg har igen valgt at sylte uden sukker, for jeg har fundet ud af, at det mange gange smager lige så godt som grønsager, der er syltet med sukker, og så kan man jo lige så godt undvære sukkeret, hvis det ikke er strengt nødvendigt.
Af og til – det sker ikke så tit – er der en sjat rødvin til overs, som ikke bliver drukket. Det skal selvfølgelig ikke gå til spilde, så jeg prøvede dette rødvinssmør. Det virker fint til en god bøf, i stedet for det evindelige hvidløgssmør.
Dengang jeg havde husgerning (det hed det den gang) i skolen, lærte vi at lave omelet ved, at man piskede æggehviderne stive for sig og blandede dem i, inden man stegte omeletten. Jeg har aldrig praktiseret det, men altid bare pisket æggene let sammen – både blomme og hvide. Men hvorfor ikke prøve den fluffy udgave?