Godt fra køkken og omegn
Jeg tror, en kok som Rick Stein har mit ønskejob. Tænk sig at rejse verden rundt og smage på al mulig mad og lære nyt om madlavning i forskellige kulturer. Og så oven i købet få penge for det. Jeg nøjes med at sluge alle afsnit af hans rejser og så en gang imellem lave nogle af de ting, han kommer forbi. Som denne kanin med løg, rødvin og tomater.
Når man har fyldt fryseren med lækkert kaninkød fra Langeliniegården, er det med at få det udnyttet bedst muligt og sommetider lade fantasien få lov til at spille lidt med. Jeg synes i hvert fald, det lykkedes meget godt denne gang.
Nu er det jo ikke altid for- og bagben, vi spiser. Jeg havde et stykke kaninryg, hvor jeg skar de to fine filet’er af. Resten af kødet, som sad på rygbenet, blev skåret af og kom med i stuvningen. Det gode kød skulle ikke gå til spilde. Rygbenet kogte jeg bouillonen på, som skal bruges i retten. (se nu er en glorie vist på sin plads)
Når jeg køber kaniner, parterer jeg dem altid, før jeg fryser dem ned. Jeg skærer lårene og ryggen fra og fryser det ned hver for sig, for vi to mennesker kan ikke spise en hel kanin. Når jeg parterer kaninerne, bliver der altid noget kød til overs, som jeg skærer af benene og bruger til en postej. Det skal blandes med lidt fedt, for kødet er meget magert.
Når kaninerne er så store som de fritgående fra Langeliniegården, så kan 2 fileter mageligt mætte to personer. Når så saucen er fyldig, bliver det et helt festmåltid. Normalt tilbereder jeg kanin ved lav varme i længere tid, men filet behøver ikke nødvendigvis at blive tilberedt på denne måde. Her steger jeg den noget kortere og ved højere varme.
