Kaningryde med cherrytomater

Kaningryde kan varieres i det uendelige. Her har jeg lavet en pakkeløsning med cherrytomater og kartofler. Så behøver man ikke tilbehør, og den passer sig selv i ovnen, når først alt er brunet.

Ingredienser:

2 kaninlår

½ pk bacontern

½ bk champignons

1 dl hønsebouillon

10 små kartofler

1 dåse cherrytomater

olie til stegning

salt, peber

4 kviste basilikum, oregano eller anden frisk krydderurt

Start med at koge kartoflerne. Hvis skrællen er tyk, skrælles de først. Ellers er det ikke nødvendigt.

Brun bacon og skivede champignons i en gryde, der kan gå i ovnen. Tag dem op.

Drys kaninlårene med salt og peber og brun dem i den samme gryde.

Si væden fra tomaterne. Den kan hældes i, hvis man gerne vil have mere tomat i saucen.

Læg nu bacon, svampe og tomater ned til kaninen. Hæld vandet fra kartoflerne og tryk lidt på dem, så de kan opsuge smagen og læg dem også i gryden. Hæld bouillon (og evt. saften fra tomaterne) ved og drys med hakkede krydderurter.

Læg lå på gryden og sæt den i en 150 grader varm ovn i en times tid. Det bliver endnu bedre, hvis man skruer ned for varmen og op for tiden, men det kan man jo lege med, hvis man har tid og lyst. Man kan også tilsætte lidt fløde til sidst, men i dag kører jeg den lidt sundere linie for en gangs skyld.

 

 

 

Skriv et svar