Godt fra køkken og omegn
Når jeg køber kaniner, parterer jeg dem altid, før jeg fryser dem ned. Jeg skærer lårene og ryggen fra og fryser det ned hver for sig, for vi to mennesker kan ikke spise en hel kanin. Når jeg parterer kaninerne, bliver der altid noget kød til overs, som jeg skærer af benene og bruger til en postej. Det skal blandes med lidt fedt, for kødet er meget magert.
Når kaninerne er så store som de fritgående fra Langeliniegården, så kan 2 fileter mageligt mætte to personer. Når så saucen er fyldig, bliver det et helt festmåltid. Normalt tilbereder jeg kanin ved lav varme i længere tid, men filet behøver ikke nødvendigvis at blive tilberedt på denne måde. Her steger jeg den noget kortere og ved højere varme.
Når man tager i betragtning, hvor tit vi får at vide, at vi skal spise mere magert, og hvor fedtforskrækkede mange er, så er det lidt uforståeligt, at der ikke findes mere kanin i supermarkederne eller på de danske middagsborde, for mere magert kød fås ikke. Jeg har været så heldig at købe en kanin fra Langeliniegården i Nordsjælland, hvor de opdrætter økologiske kødkaniner, – og hvilke kaniner, siger jeg bare.
Ja, så er der kanin på programmet igen. Denne gang blev den marineret i hvidvin, og så fik den en tur i sous viden.