Godt fra køkken og omegn
Jeg har fået denne opskrift af en kollega, som sagde, at brødet blev meget blødt og lækkert, så det måtte jeg da prøve. Det skyldes sandsynligvis den uhæmmede mængde gær, der skal i, men det blev faktisk dejlig blødt. Dog havde den øverste skorpe sluppet brødet, så måske vil jeg forsøge mig med en lidt mindre gærmængde næste gang. Men smagen var fin.
Sådan et stykke lammebov kan blive rigtig dejligt, når det bliver behandlet med omhu og tålmodighed. Og til dem, der mener, at lammekød smager af uld, vil jeg sige, at så har de ikke smagt et godt dansk lam, som er opdrættet med kød som formål, men kun smagt lammekød, som er et biprodukt af uldproduktion.
Her er jeg rigtig gået i stop-spil-mode. Jeg havde nogle ben fra okse, lam og kanin liggende i fryseren. Hvad skulle jeg bruge dem til? Jeg tøede dem op, skar kødet af og lavede det til en pate. Ja, rent faktisk blev der to pateer ud af det. De asparges, jeg brugte, havde kendt bedre dage og trængte til at blive brugt. Benene blev der selvfølgelig kogt fond på bagefter.
Jeg har længe gerne villet prøve at lave tun tataki. Det kræver en rigtig god kvalitet frisk tunfisk, for retten er nærmest rå. Jeg havde fundet sådan et stykke tun, så nu var det om at prøve det. Der skulle have været brugt både hvide og sorte sesamfrø, men jeg havde kun sorte. Det gik også helt fint.
Leave the gun – take the cannoli. Et af de mest berømte citater fra Godfather. Her er dog ingen skydevåben indblandet – kun mine cannoli-rør, som jeg fandt i en italiensk køkkenudstyrsforretning for nogle år siden, og som jeg da selvfølgelig måtte eje. Det tod lang tid, før jeg fik dem i brug, men nu lavede jeg jo ricotta, og så var det jo nærliggende at bruge noget af det til cannoli-fyld.
Jeg havde købt en hel del røde peberfrugter, fordi prisen var rigtig. Nu skulle jeg så også have dem brugt. Det blev til den her farverige kolde sauce – eller måske nærmere dip. Der er smæk på smagen. Og så fik jeg lejlighed til at bruge min power-blender.
