Gennemse Kategori

Syltet

Syltet ingefær

Ingefær er efter sigende godt for meget, og jeg har tidligere lavet ingefærshots. Nu prøver vi noget andet, nemlig syltet ingefær. Det kan både spises direkte fra glasset og bruges i retter, hvor man ellers ville bruge frisk ingefær. Og det er hurtigt lavet.

Læs Videre

Syltede rødløg

Syltede rødløg er rigtig godt at putte i f.eks en burger eller en taco. Nogle vil gerne have dem frisksyltede, så de knaser, men jeg synes, de er lige så gode, når de har trukket i et par uger og er blevet lidt blødere.

Læs Videre

Syltede rosenkål

Der var tilbud på rosenkål, men vi kunne ikke nå at få dem allesammen spist, før de blev dårlige, så for at det ikke skulle ske, har jeg prøvet at sylte nogle af dem. Man kan jo nærmest sylte alting, så hvorfor ikke også rosenkål. Jeg har igen valgt at sylte uden sukker, for jeg har fundet ud af, at det mange gange smager lige så godt som grønsager, der er syltet med sukker, og så kan man jo lige så godt undvære sukkeret, hvis det ikke er strengt nødvendigt.

Læs Videre

Saltagurker

Jeg skulle lave hjemmelavet remoulade, og jeg havde fået købt for mange agurker. Da vi ikke er ret store fans af agurker i deres oprindelige form – vi synes, der er ualmindeligt kedelige, så fandt jeg på at lave saltagurker. Det er lidt lige som syltede agurker – bare uden alt sukkeret.

Læs Videre

Mirabeller som nordiske oliven

I bunden af vores have står der et mirabelletræ. Jeg må indrømme, at det som regel er fuglene, der får mest glæde af frugterne, for jeg synes ikke, de smager af ret meget, når der er modne. Forleden kom jeg så forbi træet og så alle de umodne mirabeller, der hang i store mængder og tyngede grenene ned. Og det slog mig, at de ligner fuldstændig oliven, som de hænger der og er grønne. Så jeg gik ind og plaskede lidt rundt på internettet og fandt ud af, at nogen faktisk har prøvet at sylte dem og bruge dem som oliven, så det måtte jeg da også prøve. Jeg ved ikke endnu, om det lykkes, for de skal trække i et halvt års tid, men jeg må jo væbne mig med tålmodighed.

Læs Videre

Syltede asparges og forårsløg

Når nu der er så mange friske danske asparges i sæson, syntes jeg, det kunne være rart at konservere nogle af dem til senere brug. Samtidig havde jeg fundet nogle fine store forårsløg, så dem prøvede jeg også at sylte på samme måde som aspargesene.

Læs Videre

Syltede drueagurker

Jeg har syltet så meget gennem tiden, men aldrig drueagurker, Så da jeg så dem hos grønthandleren, måtte jeg jo købe dem. Det er ganske vist uden for sæsonen, så det er ikke helt korrekt, men nu gjorde jeg det altså. Som følge af årstiden, kunne jeg heller ikke få krondild, så jeg brugte bladdild i stedet for.

Læs Videre

Syltede chili

Chilisæsonen går på hæld. Der er kun de små gule tilbage. De ser så små og søde ud, men man skal ikke lade sig narre. De bider godt fra sig. Den sidste lille portion her syltede jeg med æbleeddike.

Læs Videre

Tomat-baconmarmelade

Sidste gang, jeg prøvede at blande bacon i en sød ret – baconis – var det ikke nogen succes. Men derfor behøver man jo ikke give op, så jeg har begivet mig ud i at lave marmelade med bacon, og jeg kan allerede nu afsløre, at denne gang er det mere vellykket.

Læs Videre

Syltede radiser

Jeg er lidt i “sylte-humør” for tiden. Der bliver prøvet en del ting af. De fleste er blevet vellykkede. Disse radiser er ret spicy, så de egner sig fint til tacos og lignende.

Læs Videre

  • 1
  • 2