Syltet ingefær

Ingefær er efter sigende godt for meget, og jeg har tidligere lavet ingefærshots. Nu prøver vi noget andet, nemlig syltet ingefær. Det kan både spises direkte fra glasset og bruges i retter, hvor man ellers ville bruge frisk ingefær. Og det er hurtigt lavet.

Ingredienser:

400 g frisk ingefær (så store stykker som muligt – så er de nemmere at skrælle)

1 dl ris-eddike (man kan bruge æble-eddike i stedet for)

1 dl kogende vand

½ dl honning

1 tsk salt

Start med at skrælle ingefæren. Det kan gøres med en ske, hvis ikke skrællen er for tyk. Jeg tog min tyndskræller i brug.

Når al skrællen er fjernet, slices ingefæren meget tyndt. Her brugte jeg igen tyndskrælleren. Pas på fingrene. Sådan en er djævelsk skarp.

Honning og salt opløses i det kogende vand og eddiken blandes i. Ingefæren kommes på små rene glas.

Væden hældes over,

og der skrues låg på glassene, som nu skal trække et døgn på køkkenbordet, inden de sættes i køleskabet. Efter en uges tid kan de spises.

Jeg skal så lige nævne, at jeg i bedste stop-madspild – ånd lavede ingefærshots af skrællerne og et par forkølede citroner, jeg havde i køleskabet.

 

Skriv et svar