Oliventapenade

Hvis man ikke er helt glad for oliven, kan det være, at denne tapenade kan bruges. Jeg er glad for oliven, men nogen i min omgangskreds deler ikke helt min opfattelse, så for dem laver jeg sommetider oliventapenade. Det er rigtig godt til tapas.

Ingredienser:

100 g sorte oliven

1 lille tsk dijonsennep

2 tsk kapers

1 fed hvidløg

1 ansjosfilet

En smule olivenolie

Hvis det skal smage rigtigt, skal man bruge oliven med sten i og så udstene dem. Man kan købe en udstener, som også kan bruges til at udstene kirsebær – hvis man skulle få brug for det.

Når man har udstenet sine oliven, kommes de sammen med de øvrige ingredienser på nær olien i en minihakker,

og det hele hakkes, indtil man synes, det er finthakket nok. Så tilsætter man en smule olivenolie, indtil konsistensen er passende, men pas endelig på, det ikke bliver for fint, for så minder det om mosejord.

 

 

Skriv et svar