Her er så menuen, som blev fortæret her på matriklen nytårsaften 20/21 med iagttagelse af alle Corona-restriktioner. Et lille, sluttet selskab – min mand og jeg, så vi overtrådte ikke forsamlingsforbudet. Middagen var – hvis jeg selv må sige det – meget vellykket.
Asparges
Flødekartofler med spinat og hvide asparges
Min lokale brugs havde et tilbud, jeg ikke kunne afslå. 5 kg hvide asparges til næsten ingen penge. Jeg måtte købe dem. Det næste blev så at få dem brugt. Jeg gik hjem og vakuumpakkede dem i passende portioner, og så opbevarede jeg dem i køleskabet, De blev alle spist, uden at de (eller vi) blev dårlige, men de varede hele asparges-sæsonen. Nogle af de ting, jeg prøvede at bruge dem til, behøver vi ikke snakke mere om, men dette fad med en variation over flødekartofler, vil jeg godt fortælle om.
Tærte med skinke og asparges
En madtærte er en utrolig god ting, hvis man har lidt rester af enten kød eller grønsager – eller begge dele. Selv små rester kan bruges. For når de får selskab af en god tærtedej og æggefyld, så fylder de lige pludselig meget mere og kan sagtens udgøre et måltid. I stedet for skinke og asparges kan man bruge lige de grønsager eller det kød, man har ved hånden.
Gratinerede grønne asparges
De fedtforskrækkede bedes kigge væk. Ellers vil de få det dårligt af bare at læse denne opskrift. Det er en glimrende måde til at gøre en ellers sund grønsag meget usund. Jeg elsker både asparges og smeltet ost, men jeg må indrømme, at jeg ikke er den store fan af den her smagssammensætning, men nu kommer opskriften altså alligevel. Der er jo forskel på smag og behag.