Grillede hvide asparges

Når nu grillen er varmet op, er det sjovt at eksperimentere med at tilberede alt muligt forskelligt. Her er det gået ud over hvide asparges.

Man skal bruge:

1 bundt hvide asparges

4 fed hvidløg

20 g smør

Så skræller man sine hvide asparges, knækker enderne af, og lægger aspargesene (de skal ikke koges først – de bliver jo tilberedt på grillen) på en tallerken og river hvidløgsfede fint henover. Til sidst lægges smørret på i små klatter.

Imens varmes en støbejernspande op på indirekte varme i grillen. Når den er varm lægges hele arrangementet med asparges, hvidløg og smør i et snuptag på den varme pande og de sættes tilbage i grillen i ca 30 min. eller deromkring. Man kan også lægge dem direkte på den kolde pande og så sætte det hele i grillen – eller hvis man ikke lige har en støbejernspande, kan man bruge, hvad man nu har – bare det kan tåle varmen.

Her har de fået selskab af nogle grønne slægtninge – med BACON

Når de ser sådan ud,

og er blevet møre, er de færdige. Spises evt, med en flute eller andet madbrød

Stop spil tip:

Enderne kan evt. gemmes og bruges til aspargesolie.

Skriv et svar