Godt fra køkken og omegn
Nu er der gået tørring i den igen. Jeg har næsten altid et eller andet liggende og tørre i dryage-poser i køleskabet. Mest fordi jeg ikke lige har et egnet sted at hænge tingene til tørring. Vi elsker de her tørrede kød-ting, som italienerne laver. Det smager så godt til et glas vin sammen med et stykke god ost.
Det er såre simpelt, men ikke mindre lækkert af den grund. På denne årstid smager tomater normalt forbavsende meget af ingenting, men jeg fandt nogle Raf-tomater i Brugsen, og jeg havde hørt, at de rent faktisk godt kunne have en god smag om vinteren. De er ret grønne, men det er kun udenpå. Indeni er de modne.
Braciole kan man måske kalde italienernes svar på vores benløse fugle. Der er lidt anderledes fyld i og sovsen er ikke brun, men princippet er det samme. Skiver af okseinderlår, rullet omkring noget fyld. Og nu, hvor sous vide tilberedning efterhånden er blevet ret udbredt, har jeg tilladt mig at gøre det med disse ruller, men de kunne også have været braiseret i saucen i stedet for.
Nu, hvor jeg er godt i gang med mine salte og tørre-eksperimenter, så skal jeg da også lave guanciale, som er saltet, tørret kæbesnitte, og som i Italien er det helt rigtige til en portion Spaghetti Carbonara. Jeg må sige, efter at have smagt det, er jeg tilbøjelig til at give italienerne ret. Det er en ret fed sag, men der skal ikke bruges ret meget.
I øjeblikket er der gået saltning og tørring i den. Jeg laver forsøg med saltning, tørring og modning af forskellige slags kød. Det er et arbejde, som kræver tålmodighed, for man er nødt til at vente på, at kødet tørrer. Det er ikke en proces, der sådan lige kan speedes op. Denne gang er det gået ud over et sagesløst stykke roastbeef, som er blevet lavet om til en smagfuld italiensk bresaola.
Jeg havde nogle stykker okseskank liggende i fryseren, men havde ikke lige lyst til den osso buco, jeg plejer at lave, så jeg gik på internettet og fandt denne her. Den kræver ikke helt så mange ingredienser, men smager mindst lige så godt som den anden udgave.
De oprindelig saltimbocca laves med tynde skiver kalvekød, men når man nu har tynde skiver kaninkød, som man har skåret fra kaninmaveskindet, sidst man fik kaniner, så kan man jo bruge dem. Det var meget vellykket, – dog skal man passe på med salvien, for den smager af rigtig meget, og det kan godt overdøve det sarte kaninkød.
