Mørbrad er så utrolig anvendelig. Men det skal behandles med omhu, for hvis man steger det for meget, bliver det til verdens (næsten) kedeligste stykke kød.
Her er en grillet version – og nej – man kan da ikke få for meget bacon!
Ingredienser:
1 afpudset mørbrad
salt og peber
1 eller 2 pakker baconskiver, alt efter hvor tæt man fletter!
Start med at lægge baconskiverne som fletværk sådan:
Drys mørbraden med salt og peber og læg den på nettet
Rul nettet stramt om mørbraden. det holder sig selv sammen og behøver ikke kødnåle.
Læg “pakken” på grillen ved indirekte varme ved ce. 200 grader i 15 – 20 min. alt efter størrelse, og flyt den til direkte varme i et par minutter. Hold øje med, at den ikke bliver brændt, og vend den ofte.
Tag den af grillen og lade den ligge i nogle minutter før du skærer den ud.