Til nytår må det godt være se lidt festligt ud, så som tilbehør til en kødret lavede jeg disse confiterede tomater. Det tager lidt tid, men passer sig selv.
confit
Confiterede kartofler
Når noget er confiteret, betyder det jo kogt i fedt eller olie. Disse kartofler er ingen undtagelse. Fordelen ved dem er, at de kun tager en halv times tid i ovnen, da de jo nærmest svømmer i olie. Og inden de fedtforskrækkede besvimer, vil jeg lige påpege, at olien ikke skal drikkes, men gemmes til næste gang, man skal lave disse kartofler. Det er en fordel at have en tang eller lignende til at tage kartoflerne med, så olien kan dryppe af, så man ikke får den med på tallerkenen.
Confiteret kanin med artiskokhjerter og parmesansauce
Når man tager i betragtning, hvor tit vi får at vide, at vi skal spise mere magert, og hvor fedtforskrækkede mange er, så er det lidt uforståeligt, at der ikke findes mere kanin i supermarkederne eller på de danske middagsborde, for mere magert kød fås ikke. Jeg har været så heldig at købe en kanin fra Langeliniegården i Nordsjælland, hvor de opdrætter økologiske kødkaniner, – og hvilke kaniner, siger jeg bare.
Confit de Canard
Det her er vist noget af det mest franske (og fedtede) man kan forestille sig. Der skal bruges meget andefedt, men det er kun til tilberedning og opbevaring. Når man skal spise andelårene, steger man dem kun i det fedt, der lige hænger ved. Resten af fedtet kan gemmes og er aldeles lækkert at brase kartofler – eller måske sautere nogle grønsager i.