Her er en skøn frisk is, som er rigtig dejlig, hvis man som jeg ikke er til alt for tunge desserter. Hvis man gerne vil gøre serveringen lidt kraftigere, kan man jo servere et stykke chokoladekage til, men i mine øjne er det absolut ikke nødvendigt.
Friturestegt camembert
Nu til en ret, som jeg kan huske fra min ungdom for rigtig mange år siden. Det var toppen af luksus dengang – og meget eksotisk. Nu om dage er den gået lidt i glemmebogen – og så kan man heller ikke længere få de rigtige Høng-trekanter. Dem man kan købe nu, er alt for små efter min mening, men man må jo tage, hvad man kan få.
Oksemørbrad med Pommes Anna og svampesauce
Hovedretten her er sammensat af noget rigtig godt oksekød og en gammel traver – Pommes Anna. Og så en svampesauce lavet på tørrede Porcini-svampe, som er så fulde af smag, så man næsten ikke tror, det er muligt. Nåh ja, der skal også lidt grønsager til, så vi fik en smørdampet porre, som havde været i sous viden.
Kinesiske spareribs
Der er mange måder at lave spareribs på. For det meste griller vi dem low and slow, men når regnen står ned i stænger har man måske ikke lige grillen i tankerne, så vi kiggede over til Kina, hvor de også er glade for spareribs, og fandt en ovn-version, som ikke krævede regntøj.
Guanciale
Nu, hvor jeg er godt i gang med mine salte og tørre-eksperimenter, så skal jeg da også lave guanciale, som er saltet, tørret kæbesnitte, og som i Italien er det helt rigtige til en portion Spaghetti Carbonara. Jeg må sige, efter at have smagt det, er jeg tilbøjelig til at give italienerne ret. Det er en ret fed sag, men der skal ikke bruges ret meget.
Bresaola
I øjeblikket er der gået saltning og tørring i den. Jeg laver forsøg med saltning, tørring og modning af forskellige slags kød. Det er et arbejde, som kræver tålmodighed, for man er nødt til at vente på, at kødet tørrer. Det er ikke en proces, der sådan lige kan speedes op. Denne gang er det gået ud over et sagesløst stykke roastbeef, som er blevet lavet om til en smagfuld italiensk bresaola.