Kinesiske spareribs

Der er mange måder at lave spareribs på. For det meste griller vi dem low and slow, men når regnen står ned i stænger har man måske ikke lige grillen i tankerne, så vi kiggede over til Kina, hvor de også er glade for spareribs, og fandt en ovn-version, som ikke krævede regntøj.

Ingredienser:

1 række spareribs med godt med kød på

1 dl Hoisin sauce

½ dl sherry

2 spsk kinesisk soya

½ dl honning

Skær ribs-ene fra hinanden

og bland de øvrige ingredienser sammen til en marinade. Put benene i en plastikpose og hæld marinaden ned til dem. Masser posen godt, så alle benene bliver smurt ind i marinaden. Læg posen i køleskabet til dagen efter.

Varm ovnen op til 180 grader. Tag benene ud af posen og stryg den overskydende marinade af. Gem den.

Læg benene i et ovnfast fad,

læg et stykke stanniol over og sæt fadet i ovnen i en time. Tag stanniolen af og giv dem 20 min mere. Pensl lidt med marinaden ind imellem.

 

Server med en portion krydrede ris.

Skriv et svar