Sambal oelek

Når man har købt en pæn stor portion røde chilier, fordi de var billige, så skal de jo ikke bare ligge og rådne i grønsagsskuffen. Jeg bestemte mig for at lave Sambal oelek – chilipasta – som har meget længere holdbarhed end de friske chilier, og som er lige så anvendelig. Jeg lavede den lidt efter mit eget hoved og min egen smag, så der er måske nogle , der vil sige, at den ikke er helt autentisk, men jeg synes, der er, som den skal være.

Ingredienser:

400 g røde chilier

2 skalotteløg

10 fed hvidløg

saft af en limefrugt

8 spsk risvineddike – eller æbleeddike

2 spsk brun farin

1 tsk salt

Løgene pilles og skæres over en gang. Stilkene skæres af chilierne, og de halveres en gang på hver led. Så puttes hele herligheden sammen med resten af ingredienserne i blenderen,

og så kvadres det hele til en jævn masse, som hældes i en gryde og bringes let i kog.

Det skal have lov at småkoge i ca. 10 minutter, før det hældes på rene, skoldede glas, som lukkes med det samme.

 

Skriv et svar