Kødboller har jo som bekendt mange nationaliteter, og da jeg ikke så tit får brugt min tagine, så benyttede jeg lejligheden til at lave marokkanske kødboller denne gang.
Ingredienser:
Kødbollerne:
500 g okse- eller lammekød (eller en blanding)
½ revet løg
2 revne fed hvidløg
2 tsk paprika
1 tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt kanel
½ tsk cayennepeber
½ dl finthakket persille
salt og peber
olie til stegning
Saucen:
Lidt olie til stegning
1 skivet løg
1 dåse flåede tomater
3 fed hakket hvidløg
2 tsk stødt spidskommen
1½ tsk paprika
½ tsk stødt kanel
½ tsk cayennepeber
3 spsk hakket persille
Rør ingredienser til farsen godt sammen og tril den til små runde kødboller.
Brun dem i lidt olie i bunden af taginen. De skal ikke steges færdige, for de koger videre i saucen.
Tag kødbollerne op og brun det skivede løg i panden.
Bland de øvrige ingredienser undtagen persillen i og kog det i ca 5 minutter. Læg kødbollerne i saucen.
Sæt låget på taginen og lad det simre i en halv times tid.
Drys til sidst med hakket persille og server med marokkansk brød.