Sidste gang, jeg prøvede at blande bacon i en sød ret – baconis – var det ikke nogen succes. Men derfor behøver man jo ikke give op, så jeg har begivet mig ud i at lave marmelade med bacon, og jeg kan allerede nu afsløre, at denne gang er det mere vellykket.
Ingredienser:
200 g bacontern
1 hakket løg
1 dåse tomater
1 tsk røget paprika
1/4 tsk chiliflager
1 spsk brun farin
1 spsk sukker
1 tsk salt
½ tsk sennepspulver
1 spsk æbleeddike
Steg baconternene, indtil de er sprøde. Tag dem op af panden.
Steg løgene i baconfedtet, indtil de er gennemsigtige. Kom baconen tilbage på panden sammen med resten af ingredienserne og kog det stille, indtil konsistensen er passende for marmelade.
Hæld marmeladen på glas.