Snack-tærte med pesto

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kigger en del på Pinterest for at få mad-ideer. Og da jeg faldt over denne her, måtte jeg bare prøve. Den smager altså lige så godt, som den ser ud. Og så er den faktisk utrolig nem at lave.

Ingredienser:

2 ruller færdig butterdej (nej – jeg lavede den ikke selv)

1 portion basilikumpesto

æg til pensling

lidt sesamfrø eller lignende til drys

En af butterdejsrullerne lægges på bagepapir på en bageplade,

og ved hjælp af en tallerken skæres en rund skive dej.

Så smører man basilikumpesto på dejen,

skærer en rund skive dej af den anden rulle butterdej, og denne skive lægges ovenpå den første.

Så afmærker man en cirkel i midten af dejen og skærer herfra og ud til kanten med nogenlunde lige store mellemrum hele vejen rundt.

Hvert af de små stykker vendes nu en omgang.

Hele herligheden pensles med æg og drysses med sesamfrø eller lignende og bages i en 100 grader varm ovn i 15 – 20 minutter, indtil den er gylden over det hele.

Den sættes hel på bordet, og man brækket de små “vinger” af, efterhånden som man spiser den.

 

Skriv et svar