Mazarintærte med hindbær

Den her tærte er superlækker. Problemet er bare, at det er svært at nøjes med et enkelt stykke. Men jeg vælger at mene, at den må være sund – for der er frugt i!

Ingredienser:

Mørdej:

300 g hvedemel

150 g smør

100 g flormelis

1 æg

Mandelfyld:

130 g mandelmel

130 g sukker

1 tsk vanillesukker

130 g blødt smør

2 æg

Og til sidst:

200 g hindbær

Til mørdejen blandes mel og sukker. Smuldr smørret i og saml dejen med ægget. Læg dejen i køleskabet i en halv times tid, inden den rulles ud og lægges i en smurt tærteform.

Prik bunden med en gaffel og læg et stykke bagepapir og nogle bagelinser -eller som her en bagekæde på

og bag bunden ved 180 grader i ca. 15 minutter.

Ingredienserne til mandelfyldet røres sammen og fyldes i tærtebunden. Hindbærrene fordeles over, og tærten sættes tilbage i ovnen i ca 30 minutter, indtil den er gylden.

Den skal helst køle af, før man spiser den, og den kan sagtens bages dagen før, man skal bruge den.

 

Skriv et svar