Pitabrød med shawarma

Der er en del forskellige krydderier i den her ret – jeg brugte dem, jeg lige havde i mit skab, men vil man slippe lettere – så kan man jo købe et glas færdigblandet shawarma-krydderi i supermarkedet.

Jeg skulle egentlig have brugt lammekød, men jeg havde ikke noget, så det må blive en anden gang

Ingredienser:

400 g skært oksekød (jeg brugte filet)

½ dl olie

Shawarma-krydderi:

1 tsk st. koriander

1 tsk st. kardemomme

1 tsk chili

1 tsk paprika

1 tsk spidskommen

1 tsk hvidløgspulver

½ tsk st. nelliker

½ tsk st. kanel

1 tsk st. peber

1 tsk tørret rosmarin

Til servering:

Pitabrød

Tomatskiver

Salatblade

Creme fraiche-dressing – se nedenfor

Kødet skæres i mundrette tern eller strimler.

Krydderierne blandes

og olien og krydderierne røres sammen, inden kødet blandes i. Sørg for at få det godt blandet, så alt kødet får noget marinade på. Lad skålen med kød stå nogle timer i køleskabet.

Herefter steges kødet på en pande i den olie, der hænger ved.

Eftersom jeg brugte filet, skulle det kun stege i nogle få minutter.

I mellemtiden rørte jeg lidt creme fraiche sammen med et fed knust hvidløg og 1 tsk knust chili og lidt salt, og så havde jeg en dressing.

Salaten og tomaterne blev skåret ud, pitabrødene varmet – og så var der serveret.

Ups – det smagte så godt, at jeg var lige ved at glemme at tage et billede, før det hele var væk.

Skriv et svar