Provencalsk kylling

Da jeg lavede Southern Fried Chicken fik jeg jo kyllingebrystet til overs. Det bruges fint i denne ret, som er fuld af smage fra Middelhavet.

Ingredienser:

2 kyllingebryster

salt og peber

1 spsk olie

1 lille hakket løg

6 -7 champignons i skiver

1 fed hakket hvidløg

½ tsk tørret timian

½ tsk tørret oregano

25 g parmaskinke i tern (kan erstattes af bacontern)

1 dåse flåede tomater

1 dl hvidvin

1 spsk cognac

1 spsk tomatkoncentrat

2 – 4 hakkede ansjoser

1 dl sorte oliven, skåret i skiver

Flæk kyllingebrystet på langs, men ikke hele vejen igennem – det skal kunne lukkes op som en bog. Det gør det tyndere, så det er lettere at stege jævnt, uden at det bliver tørt. Krydr med salt og peber og brun brystet på begge sider i lidt olie. Tag det op.

Steg nu champignons, løg og hvidløg på den samme pande. Tilsæt timian og oregano og skinke/bacon

Hæld tomaterne på – hold væden tilbage til senere.

Når det har kogt/stegt lidt, hældes hvidvin og cognac ved, og det hele koger videre. Kom oliven og ansjoser i og til sidst tomatkoncentrat. Hvis saucen er for tyk, kan man hælde lidt af væden fra tomaterne i.

Til allersidst lægges kyllingen tilbage i sovsen og varmes igennem.

 

Skriv et svar