Jeg ved ikke, hvorfor den hedder Dallas, men den smager godt. Den er både sød, sur og stærk, men ingen af delene er for meget. Og frem for alt er den nem at lave. Jeg fandt den på Pinterest.
Ingredienser:
3½ dl ketchup
3 spsk æbleeddike (det havde jeg ikke, så jeg brugte hvidvinseddike – det virkede fint)
2 spsk engelsk sovs
55 g brun farin
1 tsk paprika
1/4 tsk cayennepeber
1 tsk hvidløgspulver
2 tsk løgpulver
1 tsk salt
3 spsk sirup
2 tsk sennep
Pisk alle ingredienserne sammen, hæld det i en gryde og kog det ved svag varme i ca et kvarter. Hvis den får lov at stå og trække lidt, bliver smagen endnu bedre.
Så er den faktisk klar til at hælde på f.eks. nogle grillede spareribs.