Champignon-sennep-sauce

Sauce skal det til. Det behøver ikke altid være finere kogekunst, men må gerne være enkelt. Bare det smager af noget. Og lige netop sådan er denne sauce. Og så passer den til de fleste pandestegte kødretter.

Ingredienser:

400 g brune champignons

1 skalotteløg

1 spsk smør

salt

1 – 2 fed hvidløg

1 spsk mel

1 tsk oregano

1 tsk paprika

4 dl bouillon (jeg brugte okse – det virkede fint, men ellers hvad man lige har)

1 tsk dijonsennep

1 tsk grovkornet sennep

2 tsk engelsk sovs

Skær champignons i skiver og hak løget fint. Smelt smørret og steg champignons og løg, indtil de har taget lidt farve. Hak hvidløget og lad det stege med lidt.

Kom oregano og paprika ved sammen med melet. Rør det godt rundt. Hæld bouillonen ved lidt efter lidt under omrøring. Lad saucen koge nogle minutter.

Kom til sidst de to slags sennep og engelsk sauce i og smag saucen til med salt, peber og måske ekstra sennep.

 

 

 

Skriv et svar