Blomkålspure med svampe og spinat

Det her er en af mine mere vellykkede grønsagsretter. Jeg øver mig til stadighed, men det er ikke altid lige vellykket. Men denne gang blev det godt.

Ingredienser:

1 blomkål

1 lille pastinak

1 dl mælk

20 g smør

1 lille løg

1 fed hvidløg

1 stor håndfuld frisk spinat

200 g østershatte (champignons kan bruges)

2 – 3 spsk soya

olie til stegning

salt og peber

Del blomkålen i buketter og skræl pastinakken og skær den i stykker. Kom begge dele i en gryde.

Hæld mælk og lidt salt på og fyld op med vand, så det dækker.

Kog blomkål og pastinak, indtil begge dele er møre – ca. 10-15 min.

Imens steges hakket løg og hvidløg sammen med svampene på en pande. Drys med salt.

Når det hele er godt mørt, hældes soya og spinat på,

og det hele koges, indtil spinaten er faldet sammen.

Hæld vandet fra blomkålen og purer den. Rør smørret i og smag til med salt og peber.

Læg blomkålspure på en tallerken og hæld svampeblanding ovenpå.

 

 

 

 

Skriv et svar