Dette skulle efter sigende være den sauce/dip, som alle argentinere spiser til deres grillmad. Der er sandsynligvis et utal af opskrifter, fordi man kan smage den til efter sin egen smag. Vi brugte peberrod, som gav et ekstra pift, men det kan man jo gøre, som man vil.
dip
Tarama – græsk torskerognsdip
Fiskehandleren på torvet havde frisk torskerogn. Det kunne jeg ikke stå for, så jeg købte et kilo. Jeg bad om at få de små, for dem kunne jeg tilberede hele. Nogle af dem er lagt i fryseren, til det holder op med at regne, og så skal de røges i røgeovnen. Resten blev til denne græske dip, som er dejlig til tapas eller meze.
Peberrodsdip
Jeg havde købt et pænt stort stykke peberrod, så nu skulle det jo bruges til noget. Der er bare det ved det, at peberrod er meget drøjt i brugen, så der er til mange dage. Der kommer nok flere ideer hen ad vejen. Jeg startede med denne dip, som faktisk kan gøre det ud for en sovs, f.eks. til kød eller grønsager.
Frisk rød salsa (Pico de gallo)
Denne rå salsa er en dejlig frisk afveksling til den tacosauce, som jeg som regel har stående på glas. I Mexico kalder man salsaen Pico de gallo – det betyder “hanenæb”, og henviser til, at alt er skåret i små bidder, som er passende størrelse til at kunne spises med et næb.