Hummer og snegle sammen? – Ja altså – min mand fik ideen – snegle har vel en slags skal, ikke? Altså er de vel skaldyr. De spiller rigtig fint sammen med hummeren, så her har vi symfonien! Endnu en forret til nytårsaften. Saucen er det mest dekadente, jeg indtil dato har lavet. Bør nydes i moderat omfang.
Surkål
Eller sauerkraut – om man vil. Uanset, hvad man kalder det, er det lavet af kål, salt og tålmodighed. Det skal fermentere 1 – 2 uger, før man kan bruge det, men så kan det også gemmes og holde sig i meget lang tid. Jeg har kun lavet en lille portion, for det var første forsøg, men opskriften kan jo ganges op, hvis man vil lave mere.
Svampefond
I grønsagsskuffen lå nogle forskellige svampe, som havde set bedre dage. Der var både markchampignon og kantareller, men de var ikke længere til pænt brug. I stedet for at smide dem ud, lavede jeg en fond af dem sammen med et par lige så søvnige gulerødder og en trist porre. Ingen spild, men en dejlig svampefond.