Lad det være sagt med det samme: Det blev ikke specielt vellykket. Jeg kan fortælle om fremgangsmåden og udstyret, men jeg venter på, at nogen opfinder et kartoffelredejern, som ikke hænger i. Så køber jeg et med det samme. Min tålmodighed holder ikke til det her i hvert fald.
Ingredienser:
Revet kartoffel
En gryde fuld af varm olie
Og et kartoffelredejern
Jeg havde længe ønsket mig et kartoffelredejern. Jeg har et nu, men jeg må sige, at det vil ikke blive brugt mere, før jeg finder en hemmelig formel, som forhindrer kartoffelstrimlerne i at hænge fast i jernet – på begge sider endda.
Selve jernet ser sådan ud:
Det består i al sin enkelhed af to trådsigter i forskellig størrelse, som hænger sammen. Så lægger man revet kartoffel mellem sigterne og lukker jernet sammen, hvorefter man steger det i varm olie i en gryde i nogle minutter, indtil kartoflerne begynder at blive gyldne.
Så tager man jernet op, åbner det og konstaterer, at først hænger den øverste sigte i, og når man så får den lirket fri, hænger den nederste i.
Det lykkedes mig at få 2 nogenlunde brugbare reder ud af hele min portion kartofler.
Resten så sådan ud:
Hvis man er så heldig at få en rede nogenlunde hel ud, kan man stege den i olien, uden jern, indtil den er sprød og lade den dryppe af på fedtsugende papir.
Det er så meningen, at der skal kommes forskelligt lækker fyld i rederne, hvis man altså får nogle, der kan bruges.
Min psyke holdt ikke til det i længden. Jeg stoppede forsøget – ellers var jeg nok bare blevet sur!