Confiterede tomater

Til nytår må det godt være se lidt festligt ud, så som tilbehør til en kødret lavede jeg disse confiterede tomater. Det tager lidt tid, men passer sig selv.

Ingredienser:

18 – 20 cherrytomater på stilk

1 løg skåret i både

4 – 5 fed hvidløg

3 – 4 stilke frisk timian

1 tsk groft saslt

Olivenolie nok, så det står halvvejs op på tomaterne

Vask tomaterne, lad stilken sidde på for udseendets skyld – den skal ikke spises.

Læg tomaterne i et ovnfast fad,

kom de andre ingredienser ved og hæld til sidst olien ved. Tomaterne skal ikke være dækket – olien skal kun stå op til halvvejs på tomaterne.

Sæt fadet i ovnen ved 150 grader i 1 ½ time. Sænk temperaturen til 100 grader og lad fadet stå endnu en halv time i ovnen.

Tag fadet ud, og lad det køle af. De smager bedst ved stuetemperatur.

Tomaterne kan spises som tilbehør til alt muligt, og når tomaterne er spist, kan olien genbruges til at stege i.

 

Skriv et svar