Beef masala curry

Her er vi i det spicy hjørne. Der er smæk på smagen, og man bliver dejlig varm indeni, uden at det er for meget. Måske findes der sarte sjæle, som vil bakke ud, men helt ærligt, så syntes vi, at styrken var lige tilpas.

Ingredienser:

500 g oksekød i tern

1 hakket løg

3 fed knust hvidløg

1 dåse flåede tomater (hakket)

1 dl oksebouillon

1 tsk brun farin

olie til stegning

1 tsk stødt gurkemeje

1 spsk garam masala

1 tsk cayennepeber

½ tsk røget paprika

1 tsk salt

Svits det hakkede løg i lidt olie, indtil det bliver blødt. Tilsæt knust hvidløg og alle krydderierne og lad det hele svede lidt, før tomaterne kommes i sammen med farin.

Brun kødet på en pande

og kom det i gryden sammen med bouillon.

Lad retten simre for svag varme i et par timer.

Server med ris.

 

Skriv et svar