Spicy havkat

Jeg har aldrig før hverken lavet eller smagt havkat, men da fiskebilen på torvet havde det på tilbud, måtte jeg jo prøve. Jeg har hørt, at man skal lægge det nogle timer i kærnemælk for at modvirke transmag. Jeg ved ikke, om det passer, men jeg turde ikke lade være. Og så skulle fisken også kunne tåle en kraftig krydring. Det kunne den – endda uden at miste sit eget særpræg.

Ingredienser:

en filet af havkat

½ l kærnemælk

½ dl olie

1 tsk hvidløgspulver

1 tsk paprika

1 tsk chiliflager

1 tsk tørret timian

½ tsk salt

Læg fisken i kærnemælken og lad det stå i køleskabet i et par timer. Tag fisken op og skyl den. Hæld kærnemælken ud.

Tør fisken med køkkenrulle.

Rør olie og krydderier sammen og smør det på fisken.

Læg fisken i et ovnfast fad og hæld resten af mariaden over.

Dæk fadet til og stil det et par timer i køleskabet igen.

Bag fisken i en 200 grader varm ovn i ca 10-15 minutter.

Såre simpelt og velsmagende.

 

Skriv et svar