Salsa verde

Eller – grøn salsa. Rigtig god til tacos. Til denne skal der bruges tomatillos, som ikke er grønne tomater, selv om de ligner. Det er faktisk et bær. Jeg er ikke sikker på, man kan købe dem friske her i landet, men jeg fandt nogle på nettet i en dåse, så det måtte kunne gøre det.

Ingredienser:

8 tomatillos

1 salatløg

1 jalapeno

1 fed hvidløg

1 dl hakket persille (skulle have været koriander, men det kan vi ikke så godt lide)

saften af ½ lime

1 tsk salt

Som sagt havde jeg købt en dåse tomatillos på nettet.

Der var flere i, end jeg skulle bruge, så jeg må se at få en ide til at bruge resten.

Hvis tomatilloerne havde været friske, skulle de ristes med chili, løg og hvidløg på en tør pande. Jeg prøvede med disse, men de var lidt for skrøbelige.

Så jeg tog dem af igen og nøjedes med at riste chili, løg og hvidløg.

Så puttede jeg det hele i en blender

og blitzede det, indtil det hele var moset sammen. Så blev det smagt til med lidt limesaft og salt og hældt i en gryde, hvor det fik lov til at simre i ca. 10 minutter.

Til sidst blev det hældt op i en skål, klar til tacos.

 

Skriv et svar