Confiteret kanin med artiskokhjerter og parmesansauce

Når man tager i betragtning, hvor tit vi får at vide, at vi skal spise mere magert, og hvor fedtforskrækkede mange er, så er det lidt uforståeligt, at der ikke findes mere kanin i supermarkederne eller på de danske middagsborde, for mere magert kød fås ikke. Jeg har været så heldig at købe en kanin fra Langeliniegården i Nordsjælland, hvor de opdrætter økologiske kødkaniner, – og hvilke kaniner, siger jeg bare.

Min mand og jeg skulle bruge en lille forret, så vi tænkte, at de to forreste lår (eller hvad man nu kalder forbenene på en kanin) ville være passende, for vi skulle have flere retter. Jeg må sige, at forbenene af sådan en kanin her er på størrelse med baglårene på en af de kaniner, jeg plejer at købe, hvis jeg er så heldig at finde en i et supermarked.

Men til sagen:

Ingredienser:

Til kaninen

2 forben fra en kanin

1 skalotteløg

1 kvist rosmarin

1 kvist timian

5 – 10 peberkorn

Ande- eller svinefedt, så det dækker (ca. 1 l – jeg brugte andefedt)

Til artiskokhjerterne

1 dåse artiskokhjerter

lidt olie

salt, peber og et drys chili

Til parmesansaucen

2 skorper fra et stykke parmesanost, hvor man har revet resten og brugt til f.eks. en pastaret

1 dl hvidvin

1 dl grønsagsbouillon

1 dl fløde

salt, peber, citronsaft

Først skulle kaninen sættes over. De to lår (ja, det er kun forbenene) fik selskab af rosmarin, timian, peberkorn og skalotteløg,

og blev lagt i en gryde med ande- eller svinefedt. Jeg ved, det lyder af meget fedt, men det er jo ikke meningen, man skal spise fedtet – det skal bare holde på fugtigheden i kødet, mens det tilberedes.

Gryden fik låg på og blev sat i en 120 grader varm ovn i 3 timer.

Vandet hældes fra artiskokhjerterne, og de blandes med olie, salt, peber og et drys chili.

Herefter steges de på en pande, indtil de er pænt gyldne. De skal vendes jævnligt.

Til saucen lægges de to parmesanskorper (Jeg smider aldrig skorpen væk, når jeg har brugt et stykke parmesan. Den kan bruges til suppe eller sauce, som her – eller den kan give ekstra smag til en pastasauce)

i en gryde, hvidvinen hældes over, og gryden sættes på komfuret på mellem varme, så parmesanskorperne koger i vinen.

Når skorperne er blevet bløde – og nærmest har konsistens som tyggegummi – tages de op, og nu må man godt smide dem væk! Så tilsættes grønsagsbouillon og fløde. Saucen koges ind (den kan jævnes, hvis man foretrækker den tykkere) og smages til med salt, peber og citronsaft.

Når kaninen har fået sine 3 timer, tages den forsigtigt op af fedtet og dryppes af, og den steges ganske kort på en varm pande. Vær meget varsom, for kødet er lige ved at falde af benene.

Serveres med artiskokhjerterne og saucen.

 

Skriv et svar