Gammeldags franskbrød

Nu behøver det hele jo ikke altid være så avanceret og fancy. En gang imellem får man altså lyst til et godt gammeldags hvidt franskbrød. Når sådan et lige er kommet ud af ovnen, føler jeg mig hensat til mit barndomshjem, hvor min mor altid selv bagte sit franskbrød – og ikke noget med kerner eller alt det andet nymodens fis.

Ingredienser:

25 g gær

25 g blødt smør eller margarine

3 1/2 dl mælk

1 tsk salt

1 tsk sukker

500 g hvedemel

Lun mælken og rør gæren ud I det. Tilsæt smør/margarine, salt og sukker. Rør det hele sammen.

Kom så melet I lidt efter lidt (det er ikke sikkert, det hele skal bruges) og ælt dejen, til den er blød og slipper skålen (jeg snød og brugte røremaskine).

Lad dejen hæve I en halv time. Form den til et brød og læg den I en 3 liters brødform. Formen så lidt for stor ud, men da brødet havde efterhævet, passede den.

Lad brødet efterhæve I en halv time. Rids det, pensl med vand og bag det ved 200 grader i ca 25 min.

Tag det ud af formen og lad det afkøle på en rist – eller gør som vi – spis det med det samme med koldt smør. Jeg nåede ikke engang at få et billede, før det halve var væk.

Skriv et svar