Løgringe i svøb

En ting, der altid gør lykke, når vi griller, er disse løgringe med baconsvøb. Jeg har endnu ikke oplevet at lave for mange af dem.

Der er ikke så mange ingredienser. Man skal bare bruge nogle løg – gerne af en vis størrelse, så der kan komme nogle pæne løgringe ud af det. Så skal man bruge lidt chilisovs og tilstrækkeligt med baconskiver.

Start med at skære løgene ud i ringe. Læg dem i et fad eller på en tallerken. De skal ligge to og to.

Hæld noget chilisovs over dem. Mængden afhænger af styrken på chilisovsen.

Så vikler man bacon om løgringene. Der går et sted mellem 1 og 2 skiver bacon til hver – alt efter størrelsen.

Når de alle sammen er pænt pakket ind, lægges de på grillen (man kan nok også putte dem en tur i ovnen ved 180 grader) i 15 – 20 minutter ved indirekte varme. Og så er de klar. Og de smager også godt, hvis man dypper dem i sød chilisovs.

 

Skriv et svar