Saltede citroner

Jeg indrømmer gerne, at jeg med glæde ser madlavningsprogrammer i TV. Vel at mærke programmer med seriøs madlavning. Mange gange har jeg set nogen bruge saltede citroner for at give ekstra smag til en gryderet. Jeg har fundet ud af, at det er uhyre enkelt selv at lave disse saltede citroner. Det, der kræves mest af, er tålmodighed.

Ingredienslisten er kort.

Det kræver økologiske citroner (alt skal jo med – også skallen)

En hel del groft salt

evt. nogle laurbærblade eller chilier

koldt, kogt vand

Start med at vaske citronerne og tørre dem.

Skær så et kryds-snit i hver citron. Ikke helt igennem, men stop et par cm før kanten, så citronen stadig hænger sammen.

Put så en håndfuld groft salt ned i krydset i hver citron

og læg dem i et glas. Pres dem godt ned, og læg evt. krydderier imellem. Når glasset er fyldt, lægges der et par håndfulde ekstra salt oveni og der hældes koldt, kogt vand på, indtil alt er dækket.

Sæt glasset på køl. Nu kommer så ventetiden. De skal stå i glasset i 2 måneder, før de kan bruges, men til den tid har saltet trukket alt det bitre ud af det hvide på citronskallen, og det hele kan bruges. Det bliver spændende.

Skriv et svar