Blooming onions

Hvor tit står man ikke lige og mangler en snack til en drink? Den her snack har jeg tit set på Pinterest, og da jeg nu havde olie i frituregryden fra nytår, så var det jo oplagt at prøve at lave den. Problemet er bare, at det nok er noget, der skal laves mere end den ene gang. For det var rigtig godt.

Der skal bare bruges nogle løg, et æg, mel, salt, paprika og en grydefuld olie til at stege i. og så kan man jo servere en dip til – det skal man faktisk.

Start med at pille nogle løg og skære snit i dem, så de ligesom folder sig ud.

Bland noget mel med paprika og salt og vend løgene grundigt i melet. det skal ind alle steder.

Vend løgene i sammenpisket æg og så i melet igen.

Varm olien op og steg løgene heri, indtil de er gyldne.

Så plukker man af de stegte løg og dypper i dippen – det kunne være en dip, lavet af mayo eller creme fraiche, blandet med lidt chili eller hvidløg – eller begge dele.

 

Skriv et svar